Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigslykken i den kiække Dronnings Kamp med Kong Albrecht
af Mecklenborg. Til at grundlægge og befæste en virkelig
„skandinavisk Eenhed“ mødte hun liden Tilbøielighed hos nogen
Stand i Sverrige. — „Udenfor Regentens Person havde Unionen
heller ikke noget organisk Element, der kunde betinge og
vedligeholde en saadan Eenhed. Ethvert af Rigerne havde ikke
allene sine egne Stænder, men beholdt sit eget uafhængige
Rigsraad, tilligemed de høie Rigsembedsmend, Drosten og
Marsken, for hvert Rige især. Den hele indre Rigsstyrelse
vedblev at være tredeelt; det var denne som altid nærmest
kom i Berøring med Folket; dette vidste i lang Tid ikke
meer af Unionen at sige, end at det var den danske Konge,
der ogsaa regierede i Sverrige og Norge; og det var saaledes
denne Konge, man gav Skyld for Alt, hvorved Folket følte
sig trykket“[1].
Det er en naturlig, giennem Aarhundreder nedarvet
Nationalfølelse, som lærte de tre nordiske Nationer, at de fra
Oprindelsen vare beslægtede, men selvstændige, efterat fra det
9de Aarhundrede de tre Riger havde dannet sig. Ingen politisk
Foranstaltning, ingen gientaget Unionspagt, ingen Partistemning,
ingen Regieringsmagt har kunnet undertrykke denne Folkefølelse,
hverken under eller efter Unionstiden. Saasnart en saa kraftfuld
og begavet Folkets Helt, som Gustav Vasa optraadte, var
det forbi med den Tvangsmagt, ved hvilken de danske Konger
vilde opholde en Forening, der oprindelig var grundet paa
tilfældig Krigslykke, personlige Forhold og Standsinteresser.
Sverriges Adelsherrer vilde hellere bøie sig for en klog Dronning,
— der foretrak at herske i de tre Riger uden Haandfæstning, for
at binde sig ved en Unions-Grundlov, som under Margrethe aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
