Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8
saaledes som den nu var gaaet over i den svenske Stats- og
Regieringspolitit. Det er itte afgiort, om denne Konge saa tidligt
vilde have modnet sine Planer mod Danmark, hvis man havde ladet
Erobreren fuldfore dem i Polen og Preusfen; thi hos Charat
terer, som Carl X. og Napoleon, vore Plcmerne, og det under
tiden i ganste nye og überegnelige Skikkelser, med enhver Frem
gang i Lykkens Solskin. — Det var forst da Kong Carl aldeles
havde overtydet sig om den daverende indre Magtlsshed
og Svaghed i den hele danske Statsorganisme og
Statsstyr else, at Ideen udvidede sig hos ham; endnu i
Februar 1658 foretom de to ypperlige Provindser Staane og Ble
king, tilligemed Trondhiems Stift som et Slags Pant eller Vente
brev paa Norge, ham at vere et godt Krigsbytte, vundet saa
at sige uden Sverdslag. Nogle Maanedcr sildigere opraudt deu
mere storartede Tanke um en skandinavisk «Eenhed og Heelhed"
i hans ticette, modige Siel. At hans Plan strandede, var kun
Folgen af den samme oieblilkelige Blindhed, der 1812 styrtede
Napoleon fra hans Seiershoide. En hoiere Magt, end Krigs
heltens og Erobrerens, stilte vgsaa Carl Gustav ved Frugterue
af hans «Tog over Beltet".
Faderens Idee hvilede, eller laae i Dvale under Sonncn.
Carl den Ellevte ovede sin malmhaarde Charatteer paa at styrte
sit Riges indre Kraft, som hans Son havde lernvillie og per
sonlig Tapperhet, nok til at udtomme til Bunds. Carl den
Tolvte, en af de mest overordentlige Personligheder blandt Re
genter, var i sine Krigsplaner og Foretagender et Slags
Idealist, og i sine Ideer üboielig; men han var ikke ganste
naaet til den skandinaviske Eenhedsidee. Efterat have endt sin
korte, lysende Seiersbane med en stor strategisk Feil, ug med at
fette Alt paa eet Terningkast, som han tabte, vilde han, i Kri
gen med Danmark, giore dens Udfald afhengigt af Norges
Erobring, og spildte sit Helteliv og sit Riges sidste Krefter paa
et Felttog, som maastee kunde have veret ganste overflodigt,
naar Carl havde forstaaet at give efter, hvor Bicblitket fordrede
det, og at benytte det Omslag i Nordens politiske Stilling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
