Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Gnstav Vasas Bestyttere, Dalkarlene, hvem han fornemmelig
skyldte sin seirende Fremgang og sin Ophoielse paa Throncn,
nn reiste sig fur at tvinge Senat og Adel til at velge en
dansk Konge. (1743.) Men man saae og erfarede ogsaa, at en
saadan umiddelbar Gienfodelse af Calmar-Unionen vnr meget vidt
fra at have vundet Popularitet i Sverrige. Fire tusinde Dallarle,
der virkelig naaede og rykkede ind i Hovedstaden (dette Tal har
G eij er), hvor de vilde med Magt fremtvinge Nordens Eenhed,
maatte lade sig adsplitte, nedhugge ug nedstyde paa Stockholms
Gader, eller udjage as Byeu som en sammenloben Pobelhub.
Il
Unionsideen, der saa voldsomt var nedslaaet i Sverriges
Hovedstad, hvor Christian den Anden havde villet dobe den i
Blod, laae dog ikke lenge i Dvale. Den vaagnede, i det mindste
som halv Drom, i Gustav den Tredies uroligt gierende
Hierne. Hans Planer til at opnaae en glimrende Navnkundig
hed, snart som Ven, snart som forbittret Fiende af den mere
statskloge Czarinde Catharina IL, vare ogsaa rettede mod Dan
mark; men de vare hverken faste eller modnede, da han i en
forn det syntes seirende Strid med et svagt og lidet enigt
Adelsparti, maatte bode med Livet fur sin mere phantasierige,
end mandige og kraftfnlde Politik.
Nyere historiske Kilder og Oplysninger, fornemmelig G eijers
Bearbeidelse af de «Gustavianstc Papirer" i Up sala, og de
Schinkel-Berg mann ske Memoirer*) have robet, um itle
fulostendig oplyst Gustavs stiulte Plauer, og haus Sindelag
imod det med ham saa ner forbundne, i Danmark regicrende
*) Det sidstncrvntc Vcerk, et af de mcerkcligste og vigtigste for Sverri-
ges nyeste, Politiste Historie (1772—1815), fortener al den Interesse,
hvormed det i og udenfor dette Land er modtaget; men egner sig
ogsaa til den critiske Opmccrksomhed og Belysning, som det vel
ikke vil komme til at savne. I ovrigt er Vcerket et nyt og stcerkt
Beviis Paa den store Overlegenhed, Sverrige har over vorr Fcedre-
land, ikke blot i Omhu og Bestrcebelser for at samle og bevare histo-
riske Kilder, men ofte ogsaa i deres Brug og Bearbeidelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
