Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13
bidrage til at ophidse Stemningen end mere*). Men pludselig
seer man en EftermiddagKl. 3(d. 29. Oct. 1787) Gustav at over
raske den Kongelige Familie, som netop havde forladt Taffelet paa
Christiansburg. Han blev mudtaget med stor Venlighed, modtog
Verelser paa Slottet, og viste «uagtet Fslelsen af sin egen
nandelige Overlegenhet)", en tvangfri Fortrolighet), ved Siden af en
hoi Grad afOpmerksomhed og Fiinhed i Omgang med Kron
prindsen og den Kongel. Familie. Gustav befalede sin Omgivning
paa det strengeste, at iagttage nl skyldig Mrbsdighed mod hans
Svoger, den sindssvage. Konge, men gil ikke videre end til „en
vis kold Hoflighed" imod Arveprindsen**). Ogsaa
Juliane Maria kom ind fra Fredensborg — og her bnrde en Samt
Simon have staaet ner, for at betragte begges Ansigter, da de
forste Gang modtes efter Toll’s hemmelige Underhandlinger!
Gustav 111. i uogen Tid ruget over nye Krigsplaner
mod Rusland. Krig vilde og maatte han have. Sverriges
stette Finantstilstand stnlde ophielpes — ved Subsidier af Sul
tanen, betingede pnn ti Anr! Imedens Catharina 11. angreb
Tyrkerne, dromte Kongen um at trenge frem til Petersborg,
havde Biet paa Ehstlnnd og Lieflnnd, og vilde ophidse Polnlkerne.
Danmark mnntte hnn derfor nu have paa sin Side, og lssrive
fra de rnssiste Forbindelser — i del mindste bringe til Neutralitet.
I Kiøbenhavn yttredc han, at han vilde vere sin egen Underhandler,
og man veed at det fattedes ham mindst paa Veltalenhed, som han an
vendte baade i Conferentfer med Bernstorff, Huth og andre Ministre,
og i fortrolig Samtale med Kronprindsen. Denne sogte han
at vinde ved Skinnet af den storste Aabenhed vg Oprigtighed.
«Som Konge af Sverrige har jeg veret Danmarks Fiende,
og villet stade det; jeg har endogsaa villet erubre Norge, fordi
jeg deri faae en Fordeel for mit Fedreland. Nn er jeg kommen
") „Ingen Ting stnlde være lettere, end at faae Normcendene til at
stille sig fra Danmark": strev Gustav den 11. Jul. 1783 til Grev
Toll. (anf. Skrift. 11. S. 12).
"") Hc/il’ns<ck binnen. I. 328—36. iseer efter Optegnelser af Baron
<!’^ldedvlll, som Gustav havde sendt forud til Kiøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
