Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
24
allerede 1843 paa en vis Maadc uviltaarligt udtaltc den standi
naviste Eenheds dobbelte Side, en national og en politisk:
da maatte man vente, at Bevidstheden om, at den sidste fandtes
og maatte udvikle sig i det i Kiøbenhavn oprettede Samfund,
der i meer end Navnet vilde være skandinavist, endnu min
dre kunde fattes andre Ledere og Talsmcend i dette Samfund, som
havde en mere afgiort Politisk Aand og Kaldelse, end Professor
Schouw. Dette viste sig ogsaa blandt andet hos den ovenom
talte, allerede lcenge som Udgiver af et betiendte
Pnblicist, Mag. D. G. Monrad. Han fandt vel ogsaa Tiden
endnu hverken beleilig eller moden nok, til at udvikle alle Con
sequeutser af en national og politisk Skandinavisme i Danmark;
men han vedkiendte sig i det mindste aabent den Idee, hvis
Grundvccsen han fremstillede som en f celles aand elig Een h ed,
der maatte ophceve og sammensmelte de tre Nationalitcter i
Norden. Vilde Nogen i Danmark affondre sig eller ude
lutke sig fra en saadan Eenhed, „da vilde han ilke allene blive
en daarlig Skandinav, men en daarlig Dansk". Stcerkere
kunde det 1843 ikke udtrykkes, at man fordrede Forsagelsen af
den danske Nationalitet, eller Opgivelsen af vor egen sande
og virkelige Nationalfolelse for en ideal Skandinavisme, som
hverken havde historisk, geographist, politisk eller statsretlig
Grund og Rod. — Man har derfor ogsaa, tildcels paa be
synderlige Maader, sogt at styrke den danske Skandinavisme ved
at ville give den en linguistist Underbygning. Men heller ikke
fra den Kant kunde man bringe nogen fast Grundvold i Stand ;
man kunde hverken blive enig om, hvor den skulde lægges,
eller hvortil den skulde fore. Ikke engang vore skandinaviske
Hovedmcend og Samfundsledere kunde komme til klar Bevidst
hed om, hvilken dybere Mening der skulde lægges i de smukt
klingende Talemaader, som skulde bane Vei for den skandinaviske
Eenhed i Sprogforholdet. — En lcerd danst Sprogforster, betagen
af Frygt for begge nordiske Tungemaals forestaaende Under
gang, hyldede vel ikte ligefrem den skandinaviske Anskuelse paa
Sprogets Vegne; men han antog at den var uundgaaelig, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
