Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
27
Danmark, at snart enhver af vore lcerde Skoler har sin egen
Strivebrug ; at det er overladt til enhver Lcerer i Modersmaalet at
folge sit eget Hoved i den Veiledning, han giver de Unge ; at man
endogsaa tan finde Skoler, hvor Disciplerne maa lægge sig efter
en anden danst Skrivemaade i en hsiere Classe, end den, de
have lcert i lavere Classer; ja, naar der findes enkelte betiendte
Forfattere, der faa at sige have en dobbelt Strivebrug — den ene
for en indstrcentet Kreds af Indviede og Aandsslcegtninger, den
anden i Boger, bestemte for det store Publicum: saa knnne
vi vel ikte sige, at man i Danmark arbeider paa at hcevde og
bevare Landets Sprog, mindre paa at give det en renere og
<edlere Skikkelse.
IV
Det er ufornodent, videre at underssge og fremstille de
forstiellige Grunde og Drivesiedre til Stiftelsen af det standi
naviste Selstad i Kiøbenhavn. Dets Historie har egentlig kun
i Begyndelsen, og i dets tidligere Tilvcerelse, nogen Interesse,
som efterhaanden tabte sig, indtil Selstabet omsider af Mathed
dode hen 1856. Den slesvigste Sprogsag , Eiderpolititen, den
demokratiske Opposition imod Monartie og Fcellesstat, have
staaet i ncer Causalforbindelse med Skandinavismen og dennes
sociale Reprcesentation i det kiobenhavnste Selstab. Men jo
mere dette blev overladt til sig selv, jo mere tabte det i Be
tydning. Man havde sundet kraftigere Drivemidler for de
skandinaviske Sympathier i de store Sammenkomster. For 1848
kunde ogsaa et offeutligt Samfund af den Art ikke være fuld
kommen tvanglost og uden Control; efter 1848 var det ikke
stcerkt og mcegtigt nok som Centralkraft for Skandinavismen.
Allerede ved Selstabets Oprettelse, og i dets tidligste
Periode, fandt Mcend af forstiellig politist Charatteer det raade
ligt, at fralægge det umiddelbart politiske Biemed, ligesom at
protestere imod den Forudscetning : at Faren af Danmarks
nationale Svaghed var saa stor, at vi maatte soge Hielp
imod den truende Undergang som selvstcendigt Folk, ved. at til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
