Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
28
strcebe og for vor Deel soge at udvikle Eenheden imellem de
tre Nationer ogNationaliteter. Det sidste Ord betonede vore
Skandinaver altid stcerkt) men endnu har, af gode Grunde, Ingen
hverken den Tid eller siden kunnet cmgive, hvorledes det skulde kunne
gaae til, at den danske, norske og svenske Nation, udbredte over
en saa vidtloftig, saa tyndt befolket Strcekning af Jordkloden,
skulde blive til eet Folk, det - Man talte og
saa fra een Side meget om den herlige Udsigt til, at Nordens
to Sprog og Literaturer enten i Fremtiden kunde groe sammen,
eller i det mindste mere og mere amalgamere sig ved Hielp af
Skandinavismen. Men der viste sig ikke mindste Spor til, at
vort eget Sptog, vor Literatur, vor Poesie vandt noget, eller kom
i ncermere Forhold og Versring med de Svenskes, ved at holde
skandinaviske Aftenmoder, synge Bellmanste Viser, indfore
svensk Sprogunderviisning i nogle Skoler, og lade trykke svenske
Anthologier og Lceseboger. Endog flere Aar efter Selstabets
Stiftelse kunde man giore den Erfaring, at En og Anden af dets
Hovedmcend, eller af vore ivrigste Skandinaver, var nu som for
ganste fremmed for svensk Literatnr, og ikke engang kunde lcese
ret i en svensk Bog.
„En udvortes aandelig Forening, ikke af men
imellem de tre nordiske Nationer, er det skandinaviske Sel
stabs eneste Formaal": sagde en af Kiøbenhavns mest anseete
Geistlige i et ossentligt Foredrag om dette Formaal*), i Selstabets
allerforste almindelige Sammenkomst (15. Sept. 1843). Imidlertid
viste det sig snart, at Formaalet, som det var opfattet af dem, der
vare Sicelen i det skandinaviske Selstab og dets Stiftelse, gik langt
udenfor Stiftsprovst Tr yd es „aandelige Nationalitet". — Man vil
erindre, at Selstabet noget tidligere i Sommeren 1843 skulde
have været oprettet under Navn af et skandinavisk„Sam fund",
men at Regieringen forbod det, nden at have Kraft til at scette
Forbudet igiennem. Et saa forfeilet, upolitisk Skridt var det
*) „Om Betydningen af et Folks Nationalitet, og Vigtigheden af
dens Bevarelse og Uddannelse" af Stiftsprovst E. Try de. Kbh.
1843. S. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
