Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
45
Folelfen af at være Skandinav; at den nationale (som han kaldte
„den danske") Danskhed er ucegte, eller, at vi kuv ere
Dauste, for faa vidt som vi ere Skandinaver: da see vi tun
den strengeste Consequents i hans hele efterfolgende Fcerd og
Virken, som Poet, Publicist, Redacteur, Folketaler, danst Rigsdags
mand og skandinavisk Reprcesentant ved Folkemoder og Fyrste
hoffer. Havde han allerede 1843 opgivet Troen paa det danske
Folks Livskraft og selvstcendige Nationalitet — saa har han og
saa uforanderlig, urokkelig den Samme i Modbor og Storm,
som i demokratisk Medbsr og skandinavisk Solskin, holdt fast
ved sin Unionsidee og sin Oplosningstheorie. Den danske
Nationalitet stal, tilligemed det danske Monarkie, lægges paa
Undergangens Vaal, for at en dobbelt Phoenir kan hceve sig
ungdommelig frist og ny af Asken: Eiderdemokratiet og den
ene, udelelige Stat og Nationalitet under den trefoldige standi
naviste Krone. „H2nsker vg Haab" om det nye, nordiske
Statslegeme har besicelet Hr. Ploug saa langt tilbage , at jeg
ikke tor angive noget bestemt Tidspunkt. „Fremtidens Ud
sigt" har vel ikke altid været lige ncer, lige lys og lovende
for hans Blik; men han har benyttet enhver Skikkelse, ethvert
Skifte af Tiden, til at give den „skandinaviske Tanke" Krcefter,
og til at bringe den fra Ideernes luftige Region ned i den
politiske Virlelighed og Activitet. Han har lcenge været den
ene Hoved-Reprcesentant for et af de politiske Partier, der i ni
Aar, med sorgelig Fremgang have arbeidet paa at splitte det
danske Folks Eenhed, og med denne ogsaa den danske
Statseenhed — hvilken endnu, trods Partierues Gicering og
Agitationer, ja trods det i Holsteen og Slesvig udbrudte Op
ror, eristerede ligesaa fuldstcendig , ligesaa urort og nanfegtet
i Enropa og i den europceiste Statsret 1848 ved Christian
den Ottendes Dod, som 1839 ved Frederik den Siettes.
Det historiske Billede af disse ni Aars in dv ort es og
udvortes Trcengsler, vil neppe engang Hr. Ploug kalde troste
ligt eller glcedeligt ; thi dersom han mener at lunne glcede sig
ved, at den Unionstanke" er stcerk og livskraftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
