Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
48
Det vilde fore til eu overflodig Vidtlsftighed , at folge
den danske Skandinavisme videre i dens systematiske Udvitling
ved „Fcedrelandets" demokratiske Parti, og ved dettes Hovedmcend.
Disse have siden 1848 med utrcettelig Anstrengelse arbeidet for
at tage Udbyttc af enhver Vegivenhed og Tidsomstceudighed,
ligefra Martsrevolutiouen 1 848 indtil den russiske Krig, til den
fransk -svenske Garantie-Tractat 1855, og til Geh.-Raad v.
Scheels lille politiske „Ildgnist", som han 1856 lastede i det
holsteens^e Laboratorium. Jeg vil ikke sige, at Formnalet altid
var umiddelbart eller udelukkende skandinavist. Den demokratiske
Idee stod altid over den skandinaviske. Derfor maatte der
arbeides paa at fvcetke det bestaaende danske Monarkie, for ved
dets Oplssning at udfoudre en Eiderstat — egentlig et Rige,
hvis Grcendser skulde falde sammen med den danske Sprog
grcendse, og denne igien med den jydste Dialects Grcendsestiel,
hvorom der nu i endeel Aar er fort en Strid, ncesten lige san
hidsig som Striden om hvor langt den Idee" stal
udstrcette sin Magt og Myndighed over de nordiske Stater og
Nationer. „Ideens" seirende Fremgang syntes i nogle Aar at
vcere uimodstaaelig — i det mindste autog dens forste Repre
sentant, Hr. Ploug dette for afgiort; og gik i siv Hylding og
sin blinde Iver i den skandinaviske Propagandas Ticneste saa
vidt, at han tilsidst ikte mere ccndsede noget statsretligt For
hold, eller nogen dynastisk Ret. En blind Hidsighed forer
dog sielden til Maalet; den politifke Skandinavisme, Planen
til en ny Calmaruuiou og Danmarks Indlemmelfe i et skandinavisk
Monarkie, med een ulykkelig Konge i Spidsen af tre Demokra
tier — har „Fcedrelandct" tilsidst, ved dets Nidticerhed nden
Mnal og Grcendse, mere stadet, end fremhiulpet.
Efter lange og ufortrodne Anstrengelser kunde Hr. Ploug,
netop den trettende Aarsdag efter det nylig hensovede standi
naviste Selstabs forste Mode, berette os: „at Tanken om
Nordens Eenhed, under de nu regiereude nordiske Konger,
er indtraadt i et nyt Stadium". Begge Mouartcr have
„aabeut vcdlicudt sig deres Folts Folelser", og have „ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
