Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
56
det endelige Maal for Skandinavismen var et politisk, tabte
Eenhedstanken en stor Deel af dens oprindelige Sandheds
kraft, og dens indre Sammenhold, ved at opgive det naturlige,
nationale, men tillige reent humane Standpunkt, for at lade sig
bruge til Nedstab for fremmede Motiver, for Partiers stiulte
eller aabenbare Planer og Agitationer, eller for politiske Phanta
sier og Dromme. I Stedet« for et nordist Broderstab
imellem de tre Nationer, som have et Aartusindes Ret til
Selvstendighcd, fremtraadte uden Slor den ikte altid og for
Alle vedgaaede Hensigt: at Eenhed en i sit rette Vesen var
en Stats eenhed; og at for dette Maal maatte ethvert af
de tre Folkeferd opoffre faameget af sin borgerlige Selvsten
dighed, som den nye Unionsstats Dannelse ug Tilverelse giorde
nodvendigt. Dette var den fuldendte Skandinavisme; det
er endnu den skandinaviske Eenhedstanle i sin ncervcerende theoretiste
Skikkelse. Det er let begribeligt, at hvad der tidligere kunde
vere naturligt, reent ug udgaaet fra aandelig Sandhed, saa
lenge Tanken bevegede sig i dens ideelle Sphere, eller saa
lenge den blev baaren af den natiunale Sympathie : maatte for
en stor Deel blive konsilet, fremdrevet og phantastist, naar det
allene var en ungdommelig Folelse, en ved social Munterhed
oplivende Stemning, en ved Ordforeres Talekonst opblussende
Begeistring, der skulde undfange og fode den nye nordiske
Fellesskat. Det er omsider ogsaa gaaet med Skandinavismen,
som med endeel andre Elementer i Tidsaanden ; den er bleven
hos mange aandeligt Uselvstendige til en Modesag. Man
berer dens Farve, og gaacr i Partiets Ledebaand, fordi det
er mageligere, at lade andre tenke for sig, end at bruge egen
Eftertanke og Provelse.
Men til hvilken Grad af hoimodig Selvforglemmelse og
Selvopoffring man endog vil tenke sig, at skandinavisk Be
geistring kuude stige i Kiøbenhavn eller Danmark: saa burde
man dog ikke glemme, at der foruden den danske, gives
to andre selvstendige Nationer, som have et Ord at
tale i Sag^n, eller have Ret til at afgiore, om og hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
