Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
66
«Taagedunst for Vinene"*). — Man kan gaae forbi den videre
Udvitling af Crusenstolpes Ideer til en skandinavisk ßegieringsform;
den lider under samme npractiste Brost, som Andres Ideer, at
den itte har meer at bygge paa, end Tilfelde, f. Ex. samlidige
Revolutioner i de tre Niger, eller andre überegnelige, usaudsyu
lige Mueligheder. Deus egentlige Mertverdighed bestaaer i,
at Crusenstolpe 1843 strar udeu mindste Sliul fremstiller og
behandler Unionstaulen som politisk, imedens Standinavis
mens Anforere hos os i den allerlengste Tid, ved Dromme
billedet om en sammenflydende Nationalitet, have tilsloret det
sande Forhold og Formaal: at den danske Stat maa ophore,
for at den skandinaviske Stat kan blive til.
Crusenstolpe har ilke tabt Unionstanken af Sigte i de
efterfolgende Aar; men han er efter 1848 aldeles gaaet over
til dens Opfatning og Bedommelse fra det vesentlig svensk
nationale og politiske Synspunkt, som i hans Fedreland
overhovedet er det eneste, man legger nogen reel Vegt paa.
For et Par Aar siden erklerede han ligefrem: at Sverrige
aldeles ikke tan vere tient med at optage Danmark i «et foedera
tivf Skandinavien". Planen kan maastee vere politist rigtig fra
Danmarks Side, naar det itte kan forfvare sig selv. «For ved svensk
Blod og Guld at afverge den Fare, som truer det fra Tydst
land og Preusseu, vil Danmark forenes med Sverrige. Men skulde
dette Rige derfor opossre Selvforsvar, Krigsmagt, Materiet og
Penge, og blotte sig for Anfald af dets Fiender paa en anden
Kant?" sFtMn. <?o/l
Endnu mere aabent og fuldstendigt har Crusenstolpe i Oc
tober 1856 udtalt sin Overbeviisning om Sverriges Stilling
til Unionstanken. (Hattm’»Fai’ c»c/i 1856. Det. p. 3—18.)
Han forkaster endnu, ligesom 1843, i ethvert Tilfelde en For
ening i monarkist Form, som «absolut fordervelig for
Sverrige". — «Man feer allerede, hvor yderst vansteligt det
«er for en Monark, at holde Tungen lige i Munden imellem
*) Btallningar oeh I^orhallanden , i Nrel al en gammal Lekaut".
7de Lrelvet. Btoekh. 1843. n. 12—26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
