Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men Sten maatte have at vide, hvad de tog sig for
ovre i Holmens Smedie. Var det et Anslag mod hans
unge Herre og Konges Liv, da var det jo Vorherre
selv, der havde ført ham herhen for at aabenbare
det; og for sin Herre vilde han gaa gennem Ild og
Vand.
Sten saa op til Himlen. Han skimtede et eneste
lille Blink af en Stjerne mellem de sorte Skyer; saa
klemte han Haanden fast om Fakkeltræet, listede sig
ned paa Isen og stod et Øjeblik efter ovre paa den
anden Side ved Smedien. Henne paa den østre Gavl
var der et lavt Skur med Halvtag over og over det,
i Muren, en Række Glughuller med gamle Bastmaatter
for, for at Sneen ikke skulde fyge ind. Sagte og
lydløst sneg Sten sig hen til Gavlen; i en Haandevending
var han oppe paa Halvtaget og kiggede ind gennem
et Hul i en af Maatterne.
Der var intet andet at se i det store mørke Rum
end en Bunke Gløder paa Essen, men saa meget mere
at høre. Det lød, som om Spillemanden, Peter
Diskant, sad og gned paa to Strenge af sin Gige helt ned
ved Stolen — en fin, skærende Lyd. Saa paa en Gang
klirrede der en Jærnkæde. Sten hørte et dybt
Aandedrag, og i det samme blev der draget saa stærkt i
Bælgen, at Gløderne blev til Flamme og lyste rundt
i Smedien.
Der stod Gert ved Essen; men Hænderne, som før
havde været lænkede sammen ined Haandjærn, vare
nu fri. Kæden imellem dem var filet over, men
Haandjærnet sad endnu om hvert Haandled. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
