Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Stigen, men det lod til, at han ogsaa fandt noget
andet.
»Ho, ho!« lo han vildt, »en Økse, og den er skarp!
Jeg kunde lide at sætte den i Skallen paa et Par
Stykker, inden jeg siger Farvel. — Gaa I i Forvejen«,
udbrød han som med en pludselig Indskydelse, »og
skrig, naar I hører mig kalde, saa jeg kan hitte Jer
igen — jeg har lidt at gøre endnu.«
»Gert, Gert!« udbrød den unge Kvinde med bedende
Stemme.
»Afsted med Dig«, snærrede Smeden. »Nu har jeg
Lyst at gøre Ondt.«
»Kom!« sagde Mor Gunild, »ellers flækker han
Panden paa Dig. Du kender ham jo; lad ham gøre,
hvad han vil.«
Sten kunde mod den hvidlige Is se de to sorte
Kvindeskikkelser fjerne sig udefter; men hans
Opmærksomhed blev snart ganske optaget af Smeden.
Hvad kunde han have i Sinde?
Stigen blev paa een Gang revet bort, og Gert løb
med den paa Flaaden hen agter ud. Der blev den
atter sat op til Skibssiden, og Sten hørte ham løbe
op ad den og krybe hen til Mesanrøstet. Derefter
fulgte der et sikkert, hurtigt Hug, et endnu, tre-fire,
og for hvert Hug faldt et af de tykke Tov ned i Vandet
med et Plask.
Sten forstod straks, at det var den rene
Ødelæg-gelseslyst, der drev den hævnsyge Smed. Var først
Vantene huggede over, maatte Masterne knække,
saa-ledes som Skibet laa. Men han forstod een Ting endnu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
