Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smerte oppe ved højre Skulder. Han førte Haanden
derop — den blev vaad af en tyk, dampende Vædske.
Han lugtede til den; det var Blod. I Faldet maatte
Smeden have slængt Øksen fra sig og, uden at ane det,
truffet sin Fjende i Skuldren.
Men medens Sten laa heroppe, mat og tung, og
tænkte paa, om han skulde ligge her og forbløde sig,
eller om han skulde høre Gert komme op ad Stigen
igen, for at gøre det af med ham, skete der noget,
som han aldrig glemte.
Først hørte han et Drøn som dem, der havde lydt
hele Natten, men langt nærmere og stærkere end
noget af de foregaaende, og saa fulgte der et Skrig,
et Angstskrig, et hvinende Raab om Hjælp fra de to
Kvinder ude paa Isen. Og i næste Øjeblik lød der
gennem Stormen et Tordenbrag; Skibet løftede sig og
rystede i alle sine Fuger, de to Master knækkede af
med et Smæld som et Kanonskud, og ude i Sundet
sydede og brusede det, som om tusinde Malstrømmes
stridende Hvirvler brødes mod hinanden.
Isen var gaaet i Drift. Der var store aabne Pletter
mellem de hvide Flager.
Ude i Øst viste der sig, langt nede mod Kimingen,
en mørkerød Stribe.
Sten saa ud imod den. Der vilde Solen staa op
— skulde hans Øjne se det endnu en Gang? Han
følte sig saa mat, som om Døden alt havde lagt sin
kolde Haand paa ham.
Men hans Herre, hans Herre! Hvem skulde
underrette ham om den Fare, som ventede ham, 0111 han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
