Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han om underlige Træer med Kolibrier og Abekatte,
og skreg saa pludseligt op om et Par gnistrende Øjne,
som stirrede vildt paa ham, og om en Tiger, som
slog sin skarpe Klo i hans Skulder.
Ungdommen sejrede dog til sidst; og medens den
fornøjelige Summen af Matrosernes Opsang, Banken,
Tømren og Kommando-Ord lød gennem det
aabent-staaende Vindue i Sygekamret ind til Sten, kom Farven
tilbage paa hans Kinder.
Men den Dag Feberen veg fra ham, var det, som
om alt, hvad der var foregaaet hin Nat, var gledet ud
af hans Bevidsthed. Det sidste, der stod klart for
ham, var, at han havde staaet paa Hr. Laurits’s
Stentrappe og søgt at faa Flamme i den udgaaede Fakkel,
og at han derefter havde hørt nogle forfærdelige
Tordenbrag. Ikke en Gang hans Saar, der endnu ikke ret
vilde læges, eller Gert Øreløs’s Navn og Fortællingen
om hans Forsvinden kunde — trods Kongens
gentagne Forsøg paa at lede ham paa Sporet — bringe
nogen som helst Forestilling hos ham til Veje om de
for alle andre skjulte Begivenheder den Nat, da Isen
gik i Drift.
Kun naar han hørte Tale om Kongens Skib »Victor«,
at nu var det saa nær og nu saa nær færdigt, at nu
var Kahytten gjort i Stand, og nu Hs. Naades Køje
afleveret fra Snedkeren, blev han betaget af en sær
og uforklarlig Uro. Og da der en Dag blev talt om,
at han mulig var for svag til at gøre den lange,
besværlige Sørejse med, blev han helt ude af sig selv.
Han bad og besvor Kongen om ikke at lade ham
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>