Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde skruet nogle store Sten op paa den lille Odde,
sad to gamle Kvinder i Læ. De rodede i Sandet med
nogle Pinde og fniste med det samme paa en sær,
forrykt Maade. Saa hviskede den ene:
»Saa Du Gunild den Nat, før hun blev henne?«
»Det har vi jo snakket om før«, svarede den anden
lige saa sagte, »saa det véd Du jo vel; Du var jo der
ogsaa selv, bitte Maren.«
Den anden holdt op at fnise og saa ud over
Sundet. »Victor«, som de ikke før havde kunnet se for
Stenene, skød nu frem lige ud for Odden, hvor de sad.
»Den skal ha’ ondt ved at komme hjem igen,
efter den Velsignelse, Mor Gunild læste over den,«
hviskede den ene for sig selv. »Hvis de var lige saa
kloge, som de er lystige og glade om Bord paa Hs.
Naades Livskib, saa tog en af dem en Sølvknap af
sin Trøje og puttede den i sin Bøsse og skød den
Fugl med, som kommer der i Følge med dem.«
Saa saa de paa hinanden igen og skuttede sig og
fniste og fulgte med skadefro Øjne en sort Fugl, der
højt oppe i Luften svævede over Kongens Skib.
Om Aftenen kom der Budskab ind til Hendes
Naade, at »Victor« for Vindstille havde ligget til
Ankers et Par Timer ved Vartov Kro, men var lettet
igen og sidst set ovre under Hveen. Dagen efter kom
Kansleren tilbage fra Kronborg, hvor han ved
Middagstid havde taget Afsked med Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
