Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nem Mand og vidt berømt i sit Hjemland. Og
Stormesteren, som var en pengegrisk Mand, besluttede sig
da til at give ham fri mod en rundelig Sum, og Dag
og Time for hans Udløsning blev bestemt. Men
Stormesteren havde bestandig ærgret sig over, at Murad
var en saa renlivet Mand, at han aldrig lod sig
bevæge til, mod sin Religions Forskrift, at drikke Vin —
lige som han paa alle Maader spægede sit Kød, som
om han havde været en Helgen. Og Stormesteren,
der just var af ganske modsat Natur, havde nu sat
sig i Hovedet, at Murad skulde vende døddrukken
tilbage til sit Folk, for at Forgyldningen kunde gaa
lidt af ham. Og samme Stormester var en
Himmelhund til at finde paa, naar det gjaldt at faa Folk til
at drikke. Og da nu alle Overtalelser og
Formaninger intet havde frugtet hos Murad — der til alt kun
svarede: Hvorfor skulde jeg synde mod Profetens
Bud! — saa fik Stormesteren en lys Idé. »Bring mig
den lille Falkonet«, sagde han; han fik den, ladede
den med Krudt og Kugle, lagde Krudt paa Panden,
støttede Falkonetten mod Bordet og fyldte den halvt
med stærk Vin. Saa skar han to Stykker Lunte af,
hver paa en kvart Tomme, stak det ene Stykke helt
ned i Fænghullet, tændte den, løftede Falkonetten op
med bægge Hænder om Tapperne og drak den ud, og
ikke fem Sekunder efter at han havde taget den fra
Munden og atter støttet den mod Bordet med
Mundingen ud efter, gik Skuddet af. »I har altid haft
Ord for at være en modig Mand, Murad«, sagde han,
»men I er en fej Hund, om I ikke gør mig det efter.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
