- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
59

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Om man kunde komme til at se Næb og Klør,
maatte jeg vel kunne sige, hvad den er for en«,
sagde Lægen. »Men jeg kan intet se det ret.«

»Da skal vi hente den ned til Jer, om I vil give
Stunder — giv mig Haglbøssen, Sten!«

Sten rakte den til Chefen; han spændte Hanen,
lagde Bøssen til Kinden og tog omhyggeligt Sigte. Alle
saa opmærksomt op til Stortoppen.

Skudet knaldede; man hørte en underlig skrattende
Lyd og saa Fuglen ryste sig og rokke lidt paa
Fødderne, som den skiftevis trak op under sig. Saa
spredte den Vingerne og fløj ned paa Merseraaen.

General-Kaptajnen saa med rynkede Bryn op paa
den.

»Jeg vil holde ti mod een paa, at den fik hele
Ladningen paa Brystet — og nu kommer den nærmere!
Er der Djævelskab med i Spillet, eller hvad er det?«

De lærde Herrer saa paa hinanden med forstaaende
Blik, men Henning Gjøe havde uformærkt skaaret
en Sølvknap af sin Vams, og da Sten, som var i Færd
med at lade den anden Bøsse, havde sat Forladningen
for Krudtet, lagde han den uden at sige et Ord i
Bøsseløbets Munding. Sten saa spørgende paa ham,
men Herremanden nikkede kun alvorligt som Svar
paa hans stumme Spørgsmaal, og Sten førte den sære
Kugle ned med Ladestokken og lagde Forladning for.

»Giv hid, Sten!« raabte General-Kaptajnen uden
at vende sig; men Sten beholdt Bøssen i Haanden.

»Eders Naa — Hr. General-Kaptajn!« bad han.
»Jeg saa Haglene steia i Brystfjerene paa den Ulykkes-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free