Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ret saa, Gamle! Sørg Du for det, og kom saa
herop igen.«
General-Kaptajnen .stod alene paa Skansen. Han
havde besluttet at gemme sin Opdagelse dybt i sit
Bryst; ingen om Bord skulde ane det mindste om,
hvad Stens Ord havde aabenbaret ham. En Gang
imellem forekom det ham, at han hørte Sus af
Vingeslag i Luften, men Sejladsen havde nu ganske lagt
Beslag paa hans Opmærksomhed.
Skibet krængede over paa Siden under Stormens
vældige Pres i Sejlene. En Gang imellem rejste det
sig, men kun for det næste Øjeblik at blive kastet
saa meget mere over. Søernes hvide Braad lyste i
den mørke Nat; »Victor« viste sig som et fortrinligt
Søskib og tog saa godt som intet Vand ind, men
stundom stampede det i Søen og stod et Øjeblik stille,
sittrende, som en fraadende Hest, der er standset i sit
Løb, og jog saa det næste Sekund atter af Sted.
Mogens Ulfeld og Mikkel Neb kom tilbage og meldte,
at alt var i Orden, og satte sig derefter paa
Vagtsbænken, og medens Vinden hylede i Tovværket og
Søen brølede omkring dem, gled den lange Nat hen
med Sneglefjed.
Endelig begyndte det at gry. Men i den svage
Dæmring saa det fraadende Hav næsten endnu
skræk-keligere ud, end de havde tænkt sig i Mørke. Atter
klang otte Glas, og Baadsmandspiberne kaldte
Mandskabet op fra Banjerne til Afløsning. Da lød paa een
Gang som et Angstskrig ude fra Bakken Udkiggenes
Raab:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
