Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»De har ikke naaet ham.« sagde Henning Gjøe.
»Se, der kommer Maanen, vi faar fint Vejr i Nat.«
»Om ikke det bliver diset,» svarede Skipperen.
»Man ser ikke saa langt som før.«
»Hvor i tusind Sygers Navn blev Dunkercheren
af?« udbrød General-Kaptajnen.
»Der, der — nej, det er intet.« Alle stirrede
forbavsede ud efter det Sted, hvor Skibet sidst havde
vist sig.
»Den er gaaet bort i Disen,« sagde Mogens
Ulfeld, »men den kommer nok igen. Brug Jeres Øjne
der forude!« raabte han ud paa Bakken.
En let, klam Taage havde bredt sig over Vandet.
I en ringe Frastand saa den i det hvide Maanelys
ud som et fint Sølvslør, der hemmelighedsfuldt
dækkede over det jagede Skib.
»Hvad styre vi?« raabte Genferal-Kaptajnen ned
til Rorgængeren.
»Ret Øst!«
»Det er lige paa Land, mere end to Timer tør vi
ikke holde den Kurs.«
»Jeg er bange, den Satan vil lokke os længere
ind, end godt for os,« sagde Mikkel Neb. »Vi maa
agte os for Malstrømmen, Herre. Netop med
Fuld-maane og diset Luft er den allerfarligst. Man ser
den intet, før den har En fat.«
»Dunkercheren! Dunkercheren!« raabte Sten.
»Der — næsten tværs af os.«
Alle saa i den angivne Retning og blev staaende
tavse og ubevægelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
