Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spøgelseagtigt tyst og stille gled Skyggen af et
stort Skib frem i samme Retning som »Victor«.
Sejlene og Masterne stod mørke og kun let tilslørede
oppe i Luften, Skroget var næsten skjult af Taagen,
men skimtedes dog som en sort Masse. Men ikke
en Lyd hørtes derovre fra.
»Er det Maanen, der skinner os for stærkt paa
Hovedet, saa vi ser Syner og bliver til gamle
Kællinger, eller hvad er det?« raabte General-Kaptajnen
efter en Stunds aandeløs Tavshed. »Klar ved
Bagbords Kanoner!«
»Klar ved Bagbords Kanoner!« lød det svagere,
men tydeligt ovre fra det fremmede Skib.
Herremændene saa bestyrtede og med blege
Miner paa hinanden.
»Det kan være Ekko mod Taagen eller mod
Sejlene derovre.« sagde Mogens Ulfeld forklarende;
hans Stemme lød lidt usikkert, som om han ikke
rigtig troede paa sin egen Forklaring.
General-Kaptajnen bed Munden sammen. »Er I
Mennesker derovre af Kød og Blod, saa skal dette
Abespil blive Jer en dyr Leg. I den hellige
Treenigheds Navn, giv Ild!«
Skuddene drønede ud over Vandfladen, og saa
blev alt stille. Men paa en Gang lød der gennem
Luften ligesom en klar spottende og skadefro Latter.
Og samtidig hørtes der høje Raab forude.
»Det er ham! Det er ham! Han har holdt Ord
og fundet mig. Nu kommer Lucas Jyde!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
