Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Sær naar de blive fugtede med saa liflig en Drue,«
sagde Sivert Grubbe og tømte sit Bæger.
»Ak ja, om vi nu havde en Bakke frisk
Amagersmør og et Par bløde danske Rugbrød,« klagede
Henning Gjøe. »De velsignede Østers kommer jeg nemt
fra at tygge, — men mine Gummer ere ikke meget
for de haarde Beskøjter.«
»Saa blød dem i Vinen, ædle Hr. Marsk!« udbrød
Laurits Galt, »ser I intet, at saa kan I baade æde Jer
en Rus til og ved Siden af drikke Jer en Rus til, —
saa kommer I paa den Vis mellem dobbelt Ild. Det
har jeg gjort i mange Aar og befundet mig vel derved.«
»Den dobbelte Ild, Laurits Galt,« sagde Mogens
Ulfeld, »den skinner endnu i Jert Aasyn; I er som
en evig brændendes Lampe ....«
»Aa, føj, Mogens, kom intet og lyv mig sligt
papistisk eller hedensk Væsen paa; det var kun i
gamle Dage i de gruelige afgudiske Templer og nu i
de hartad lige saa fæle katoliske Kirker, at man
brænder evige Lamper. Ellers kan jeg en Historie
om Papister og Østers, der er lige saa sandfærdig
som lystig.«
»Kom med den, Laurits,« raabte General-Kaptajnen,
»I har vel selv lavet den?«
»Nej, Herre, jeg har selv set og oplevet det, som
jeg nu skal fortælle, og gid aldrig jeg maa smage en
Draabe Vin i min Hals, om det ikke er sandt — hvert
evige Ord!«
»Sten!« udbrød General-Kaptajnen, »tag straks
Kanden fra Laurits. — En mensvoren Mand vil jeg
intet sejle sammen med.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
