Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom jeg Brev fra mine kærlige og gudfrygtige
Forældre, at de vare nu saa meget gamle og aflægs og
ventede snart at kaldes fra denne syndige Verden,
hvorfore de bød mig og bad, at jeg skulde tage Orlov
fra min Krigs-Øverste og komme hjem og lukke deres
Øjne, om Gud vilde mage det saa, og dele den ringe
Arv med mine fattige Søstre. — Prinsen vilde intet
lade mig rejse; han var ellers meget faamælt —
hvorfor han gemenlig kaldtes Taciturnus — men den Dag,
jeg bad om Orlov, kunde han bruge sin Mund. »Jeg
var hellere et Hundrede Mand foruden, end Dig,
Laurits Galt, — ja, hellere et Tusinde Mand foruden!
Betænk det ringe Mandskab og Fjendens Overmagt,
og kom i Hu det Navn, Du har indlagt Dig hos
Espagnolerne« — de kaldte mig mellem os sagt Olger
Danske eller den genopstandne Kæmpe. — »Det kan
blive vor og Evangelii Sag til største Ulykke og
Fortræd, om Du forlader os.« — Ha, Henning Gjøe! sid
intet og skær Ansigter, som om I vilde gøre mine
Ord til Løgn. — Nu, jeg stod paa mit og gav det
Løfte, at jeg fluks skulde komme tilbage, naar jeg
havde set mine gode Forældre. Saa forløvede han
mig endelig og gav mig mit Pasbord med mange
Bevisninger for Manddom og Drabelighed. I største
Hemmelighed, thi Prinsen frygtede, at Fjenden skulde
faa Nys om min Afrejse og falde over ham, drog jeg
til Enckhuyszen og indskibede mig, thi der laa just
et Fartøj sejlklart til Sundet. Men Herren havde nu
Guillielmus Taciturnus: Vilhelm den tavse. — Pasbord:
Rejsebrev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
