Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Master. Han havde drukket tæt og talte meget højt
og meget ivrigt.
»I Skotter lugte Hekseri overalt;« sagde den
nøgterne Sivert Grubbe, »fortæl os heller noget om den
Tid, I var Hofsinde hos Skottedronningen, den skønne
Marie Stuarts Gemal, som hun selv pustede i Luften
med et Fad Krudt. — I kan fortælle saa artigt,
Alexander Durham, som ingen anden Herremand ved Hove.«
Over for saa smigrende Ord maatte Skotten give
tabt og lade sin Bidskhed mod Troldkællingerne fare.
Han var snart inde i en lang og udførlig Beretning
om Marie Stuart og hendes Fortrolige, Sangeren
Riz-zio, som de en Aften havde trukket ud af Dronningens
Kammers og prikket til Døde med deres Dolke.
»Ha, ha!« lo han, idet han trak sin sølvskæftede
Daggert ud af Skeden og viste den frem. »Denne
gode Kniv var ogsaa med. I skulde høre, hvor den
italienske Skraalhals kunde bruge sin Røst, da vi
slæbte ham ud; men Tenoristen mistede ganske
Stemmen, da den ædle Lord Douglas med sit Sværd
skar Struben over paa ham, — ak, ja! Det er nu
over 30 Aar siden; — og bagefter maatte den
papistiske Dronning selv lægge sit skønne Hoved paa
Blokken! Ja, Tiden gaar, og En bliver gammel og har nu
kuns ringe Glæde.«
»Nu, nu, Alexander Durham! I kan drikke endnu,«
udbrød General-Kaptajnen »det er altid noget — Hvad
godt, Amund?«
Amund kom ned for at melde, at en Finnebaad
kom over til Øen fra en af Fjordene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
