Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Hovedet, og Hænderne vare krampagtigt knyttede
om Runebommen.
»Nu er han borte;« hviskede Lensmanden til
General-Kaptajnen »se, hvor de andre passer paa; ikke
en Myg skal faa Lov at sætte sig paa ham.«
»Trolddom og Djævelskab!« brummede Alexander
Durham.
Efter et Kvarters Forløb begyndte Tuikvas at røre
sig; Fingrene rettedes ud, den sortblaa Farve svandt,
og Øjenlaagene lukkedes; han laa lidt endnu, en
Skælven løb af og til igennem ham, xnen pludselig
satte han sig over Ende, aabnede Øjnene og saa sig
forvirret omkring, som en der ikke kan besinde sig
paa, hvor han er.
»Her, Tuikvas,« raabte Lensmanden og rakte ham
et Bæger Vin »her er til at styrke Jer paa; drik og
lad os høre, hvad I har set.«
Finnen greb Bægeret og drak begærligt; saa drog
han et dybt Suk, rejste sig op og rystede sig, gik
hen foran General-Kaptajnen og bøjede sig dybt for
ham med Armene korslagte paa Brystet.
»Herre!« begyndte han i en syngende Tone,
»medens min Krop laa her, fo’r min Sjæl, som I befalede,
langt mod Syd. Jeg kom til en stor Stad med et
Slot med et højtTaarn med blaatTag og et Spir med
tre Kroner paa, af Guld. Men den Mands Fæstemø
var ej der, men med sin Frues Naade, Nord paa, i
Huset i Skoven. Og min Sjæl kom did og fandt et
skønt Hus ved en Sø midt i den grønne Skov. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
