Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der var en høj Bro ud til Huset og tvende Taarne
og mange Hjortetakker derpaa.«
»Ak, det kære Frederiksborg!« udbrød
General-Kaptajnen og sprang op.
»Tys, tys!« hviskede Lensmanden og Henning
Gjøe. Han strøg sig med Haanden over Panden og
satte sig; men Tuikvas fortsatte.
»Min Sjæl gik ind ad den store Dør; den var
dobbeltfløjet og med Jærnbeslag og foran stod to
Drabanter med blanke Hjælme og Hellebarder. Men
i Fruerstuen sad den, jeg søgte. Hun slog Væven,
men hendes Frues Naade sad hos paa Bænken ved
Vinduet og saa ud over Søen. »Der er saa stille i
Skoven nu om Dage,« sagde hun og sukkede; »det er
ikke, som naar Hans Naade er hjemme og jager
histovre, saa man baade hører Hornets Klang og
Bøsserne og Jægerraabene og ser Hjorten komme
farende ned over Bakken og styrte sig i Søen. —
Syng, Hildeborg, jeg faar saa vemodelige Tanker, naar
jeg mindes, hvor han nu færdes, og hvilke Farer han
er stedt i der Nord paa.« Og Jomfru Hildeborg slog
Væven og sang dertil, og hendes Frues Naade sad
paa Løjbænken ved Taarnvinduet og saa ud over
Søen og Skoven og græd.«
Paa Tuikvas’ Fortælling herskede der almindelig
Tavshed. Sivert Grubbe var den forste, der brod den.
»Og tog I intet med, til Bevis paa at I var paa
det Sted. Det plejer at være Skik og Brug hos Jer,
har jeg hørt.«
»Nej, jeg tog intet med,« svarede Tuikvas stolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
