- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
194

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og bragte Humøret til Vejrs hos de forsvirede
Herre-mænd.

»Det er en hel Øjenslyst at se paa de Fartøjer,«
sagde General-Kaptajnen, idet han saa agterud efter
Flaadens elleve Skibe, som for svulmende Sejl skød
gennem Vandet. »Se, hvor de sætte Vandet fra Boven.«

»Ja, de render, som de var tossede, for at komme
hjem. Det er ligesom med Hestene. De kan altid
mærke, naar det gaar hjemefter til Stalden.«

»Det kan I vist selv med, Jægermester!« raabte
Mogens Ulfeld. »Men I har ikke saa meget Hastværk
for at komme hjem. I sidder saa spag og forklemt
og tænker blot paa Rykkerne, som staar og venter
paa Jer, saa snart Ankeret er kommet i Bund. I
havde vist lovet dem at finde en rig Pige i Bergen.«

»Ja, der var nok af gammelt norsk Adelskab,«
svarede Joakim Bylov bittert. »Meh de, der havde
Penge, de vilde intet have mig, og de, der vilde have
mig, havde ingen Penge. — Og saa kom jeg lige vidt.
Nej, det er bedre at leve paa Vandet end paa
Landjorden. Med Eders Forlov, General-Kaptajn, vil jeg
gaa til Søs herefter og give Fastlandet Fanden. Her
er En da fri for Indlager, Rykkere og al det Pak.«

»Sig ikke det, Joakim Bylov,« sagde Henning Gjøe;
»det er En kun, naar han er slig behændig Karl som
Herluf Daa, der nu er Høvidsmand paa »Raphael«
hist ovre. Han laa en Gang i en hollandsk Havn, og
der kom et Par Købmænd rejsende til med store For-

Indlager: Gældsfængsel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free