- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
195

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dringer paa ham. Men Herluf stillede sig an, som
om han var syg og bad dem ved et Bud med
mindelige Ord komme ud til sig, at han kunde tale med
dem om Tingene. Og de enfoldige Mennesker gik
om Bord; men næppe vare de komne op paa Skibet,
før Herluf tog sit Anker hjem og gik Sejl. Og saa
turede han rundt med dem i Vesterhavet, og da de
til sidst var møre af Søsyge og anden Elendighed, saa
satte de deres Navne under en Forskrivning, at den
velbyrdige Hr. Herluf havde fyldestgjort dem i alle
Maader, og saa slap han dem endelig i Land nede
paa Kysten etsteds.«

Herremændene lo, men blev paa een Gang tavse,
da General-Kaptajnen stampede med sin Fod i Dækket
og udbrød med en Stemme, der dirrede af Harme:

»Ja, Lovens Arm er kort over for en Adelsmand
nu om Stunder, og hans Misgerninger skulle være
arge og aabenbare, før han kan blive dømt, — men
der kommer vel den Tid, da der kan blive lige Ret
for en Borger eller Bonde som for en Herremand.
Om Gud under os Helsen, skal vi gøre vort dertil.«

Dermed vendte han sig brat og gik op paa Skansen.

Men Mogens Ulfeld puffede Henning Gjøe i Siden.
»Han faar skarpe Kløer, om ikke de blive stumpet
af i Tide,« hviskede han.

»Det bliver de nok,« hviskede Henning Gjøe igen.
»Vi er mange, og han er mestens alene, — og Tiden
skal nok gøre Resten.«

Norske Kyst var sejlet af Sigte, og ud paa Natten

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free