- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
199

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Alle Mand op!« kommanderede General-Kaptajnen.
»Klar ved Ankeret!«

Efter Tordenskraldet tog Vinden paa med forøget
Styrke, saa løjede det pludseligt af, og Regnen tog
fat med fornyet Kraft med tunge, hede Draaber.

»Jeg hører Brænding forude!« raabte Amund; i
det samme jog et vældigt, flammende Lyn ud fra de
lave Skyer og ned i Vandet lige ved Siden af
Vagtsbænken. Tordenbraget rystede Skibet og trykkede
næsten alle til Dæks, da et andet Lyn, endnu
mægtigere end det forrige, viste dem Kuliens furede
Klippevæg for til Luvart.

»Op med Roret! Giv op Mesanen!«

Men idet Skibet faldt af fra Vinden og fjernede
sig fra den farlige Kyst, var det, som om alle
Underverdenens Magter havde samlet sig paa Fjældets Top
og sendte dens Ild ud over Søen. En tyk Sky laa
deroppe, og herfra jog under stadig rullende Torden
de knitrende Lyn uden Ophør, sydende og hvislende
ned i det sorte, oprørte Vand.

»Der staar han, der staar han!« raabte Sten.

»Hvem? Hvor?« lød det fra alle Sider.

»Kullebonden! — den gamle Mand–dér paa

Pynten.«

Belyst af de stadig flammende Lyn stod paa en
lav Klippespids en Skikkelse som en høj, krumiygget
Olding med et mægtigt, hvidt Skæg.

»Det er en Klippeblok!« raabte en.

»Nej, nej, det var Kullebonden!« raabte mange
andre. »Hør hans Latter!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free