Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kvindehistorie. 41
forsvundet... Hun var kommen i Havn, hun følte
sig lykkelig, og hun gav Lykke og Velvære til os
Andre. Tante var henrykt over sin Svigersøn, og
hun havde Grund dertil. De unge Folk laa paa
Landet om Sommeren, og Moder og jeg vare me-
get derude; derved saa jeg Intet til Laura; men
Tante havde hørt — hun hørte Alting — at Laura
kom meget hos sin Onkel, Etatsraaden; Tanten
var syg og Sønnen, den unge Lieutenant, var
hjemme i Sommer, «og», tilføjede Tante, «saa
længes hun såamæn ikke efter Dig, lille Sofie.»
Om Efteraaret døde Lauras Moder temmelig
pludselig. Jeg véd, hun tog sig det meget nær;
men hun havde ikke Tid til at græde; hun maatte
strax ordne sine Sager og tage ud som Lærerinde.
Det var meget let for hende at faa en Plads, baade
fordi hun havde gode Anbefalinger, og fordi En-
hver, der saa hende, antog hende. Jeg troer, det
var ikke mere end fire Uger efter Moderens Død,
at hun rejste til Sverig, hvor hun havde faaet
Plads hos en svensk Grevefamilie. Da vi tog Af-
sked, var hun meget bevæget og sagde: «Sofie,
Du er nu det eneste Menneske i Verden, som jeg
holder af og vil længes efter, lad mig se, Du tæn-
ker lidt paa mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
