Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 En Kvindehistorie.
Jeg spurgte, om de unge Piger ikke skulde
med, da der jo var en Datter; men det skulde de
ikke, da Julie Fosberg for Tiden ikke var bjemme.
Vi spadserede nu omkring i den smukke,
ubanede Skov, som ret var en Nyhed for mig ind-
fødte Kjøbenhavner, til Thetid. Der var dækket i
Haven, uagtet Fru Jørgensen ikke sværmede for
den Udesidden, som hun kaldte det; men det
gjordes for Frøken Holms Skyld, som var saa ro-
mantisk. Man gik tidlig til Ro her, som Skik er
paa Landet; men da Fru Jørgensen gik, sagde hun:
«Ja, I To kan jo gjerne blive oppe og sværme i
Maaneskin. »
Og et Øjeblik sad vi ogsaa og talte om det
Morsomme ved, at vi saa uventet havde truffet
hinanden; men saa sagde Laura: «Hør, lad os nu
gaa i Seng; desto før kommer imorgen.» Jeg lo
og sagde: «Fa’er, hvorlænge er der til imorgen?»
«Ja, jeg forstaaer godt, at man: kan spørge
saaledes», sagde Laura, idet hun løbende trak mig
med sig gjennem Salen, der skilte hendes Fløj,
som hun kaldte den, fra den øvrige Lejlighed.
Det var først bestemt, at jeg skulde have Stads-
gjæsteværelset; men da jeg helst vilde være ved
Laura, fik jeg hendes Værelse, og hun laa saa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
