Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kvindehistorie. 91
sig ikke stort om Venskab, Du. Men se nu at finde
påa noget Kjønt, jeg kan give hende i Brudegave.»
Denne Ytring formildede igjen min Vrede, og
Tante og jeg vare gode Venner igjen.
Jeg ventede med stor Utaalmodighed, ja Spæn-
ding, kan jeg sige, påa Laura. Jeg var nysgjerrig
efter at høre noget nærmere om denne store,
overraskende Begivenhed og efter at se hendes
Mand. Tre Uger vare gaaede, uden at jeg havde
seet Noget til hende; da kom hun endelig en
Dag, som hun plejede, i Mørkningen. Jeg blev
saa glad ved at se hende, var saa ivrig med mine
Lykønskninger og Spørgsmaal, at jeg ikke lagde
Mærke til Lauras Tavshed, før Moder sagde: «Saa
lad dog Pigebarnet faa Lov til at svare paa Noget
ad Gangen, og ti lidt stille selv.»
wJa, fortæl saa, Laura», sagde jeg, «saa vil
jeg imidlertid tænde Lampen. » All
«Aa nej, lad hellere være», udbrød hun; «for ;
saa bliver det såa mørkt, naar jeg skal gaa.»
«Men bliver Du ikke hos os iaften?» spurgte
Moder.
«Nej Tak, det kan jeg ikke; Tante Kruse
venter mig, hun hjælper mig med mit Udstyr, og
jeg har endnu endel at besørge. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
