Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 i En Kvindehistorie.
jeg følte ved at se hende saaledes, og jeg sagde
saa rolig som mulig: «Goddag, Laura. Hvordan
har Du det? Kjender Du mig ikke?»
«Nej», sagde hun og lukkede sine Øjne.
«Du plejede tidligere at kjende mig paa Stem-
men; men se nu påa mig, og Du vil nok kunne
kjende Din gamle Skolekammerat.» Hun aabnede
ikke Øjnene.og svarede ikke.
«Du vil altsaa ikke kjende mig?»
«Nej, og nej», sagde hun vredt og vendte
Hovedet mod den anden Side.
«Laura, lad mig have den Glæde at hjælpe
Dig lidt i Din Sygdom, som Du hjalp mig, da vi
var Børn.» ;
«Jeg vil ingen Hjælp have; jeg har dog vel
Lov til at dø her i min Krog uden at blive plaget
af Eders Skillingsgodgjørenhed. Jeg vil ikke være
den Stige, hvorpaa I Dagdrivere kravle op i
Himlen, »
Paa en Stol ved Siden af hende stod en Kop
Mælk; jeg flyttede den og satte mig. Hun vendte
sig og sagde: «Lad mine Ting staa og gaa Din
Vej. Lad mig have Fred!»
Jeg sagde: «Kan Du huske, Laura, at Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
