Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1.14 i En Kvindehistorie.
havde spredt Velsignelse rundt om os helt ud til
kommende Slægter. Og derfor havde vi Ret,
trods alle Lovsteder, over hende, som stod imel-
lem os...»
uStod imellem!» afbrød jeg hende. «Hun var
i sin lovlige Ret. Vilde Du have veget Pladsen
eller taalt noget Lignende?»
«Aa, Du véd kun lidt, hvad jeg har taalt.
Jeg havde ikke været et halvt Aar gift, da jeg
traf... Hun stødte med Foden til den Sten,
som tjente hende til Skammel, saa den fløj henad
Gulvet. «Oh, der er ikke den Sorg eller Haan,
jeg ikke har lidt. Og hans Brev — hans Brev!»
«Hvad stod der i Brevet, Laura?»
Hun trak Vejret hurtig, lagde Hovedet tilbage
og vedblev at gnide det opad Muren. «Om jeg
kan huske det! Det var et Par Dage efter den
Aften . . . den sidste Gang, jeg såa ham; han
havde taget sin Beslutning, vi havde talt om Me-
get — om en fælles Fremtid — om den Lykke,
der ventede os — om Alt, hvad der var os kjærl.
To Dage efter kom der Brev fra ham; men iste-
denfor Underretning om, hvad jeg havde ventet,
stod der: - «Jeg kan, maa og vil ikke elske Dem,
og jeg gjør det ikke.» - Og det var ikke sandt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
