Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kvindehistorie. 127
hende i Ungdommen, af det hele Liv, har hun nu
ikke Andet tilbage end Ængstelse og Håab om
Forklaring af et eneste Ord fra den Mands Side
— elsket eller håanet. »
«Jeg vil jo heller ikke være haard, Sofie; men
jeg mener blot, at man maaske paa forsigtig Maade
kunde fortælle hende om Katastrofen. Men for-
resten. mener jeg dog ogsaa, at det er et besyn-
derligt Ærinde for Dig at rejse.»
«Ja; men nu synes det mig, at jeg har lov-
ligt Ærinde til den Mand; jeg er ikke bange for
ham. Jeg er måaske kommen til at forkorte hen-
des Liv; jeg vil, saavidt det staaer i min Magt,
bidrage til at lindre hendes sidste Øjeblik. Lyk-
kes det mig ikke at bringe ham med, saa er det,
fordi en større Magt er imod, og såa skal hun
nøjes med kolde Ord. Ellers ikke.»
Vi talte endnu endel derom, og endelig fik
jeg min rare, godhjertede Kusine til at hjælpe
mig. For det Første lovede hun mig, hvad der
var vanskeligst at faa hende til, ikke at sige No-
get til sin Mand før bagefter. Saa aftalte vi, at
hun skulde gaa ud til Laura næste Dag og sige
til hende, at jeg ikke var rask, men at jeg nok
kom om Aftenen; jeg haabede nemlig at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
