Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kvindehistorie, 129 |
Vindvet og røg sin Pibe og bandt en Slyngplante )
op. Det var det samme Vindve som hin Aften
med Laura. Ålt var som dengang: Stuen, Møb-
lerne, Udsigten, Sollyset, Alt undtagen de Menne-
skers Skjæbne, som dengang glædede sig over
Livet og ventede sig Noget deraf eller flagrede N
som Myg i Lysstriben. Selv var han unegtelig |
forandret. Der var endnu det Lette, Vakre, Mili- i
tæriske i Holdningen; men Haaret var gråanet og |
Øjet falmet. Men med en bitter Følelse, jeg ikke
kunde tilbagevise, sammenlignede jeg den Fred og
det Velvære, hvori han befandt sig, rygende sin
Pibe og passende sine Blomster, med Lauras Syge-
seng og Ulyksalighed.
Han lagde Piben fra sig, kom hen til mig og
sagde blidt og høflig: «De ønsker at tale med
mig? Maa jeg bede Den: tage Plads», og satte
sig overfor mig. Jeg havde været saa optaget af
Tanken om åt se ham og faa ham med tilbage,
at jeg slet ikke havde tænkt paa, hvad jeg skulde
sige ham, og såd nu der uden at kunne finde
Ord. Han sagde: «Er der Noget, jeg kan være
Dem til Tjeneste med, saa sig det ligefrem. Det !
synes mig, jeg har havt den Fornøjelse at se Dem
før?» |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
