- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
vi

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Du var; med Secretairen skal der begynde et nyt Afsnit
i Dit Liv. Ak, Lysten er meget veltalende, og de gode
Forsætter ere altid ved Haanden.

Secretairen blev da sat op paa mit Værelse, og som
jeg i Forelskelsens første Tid havde min Glæde af at
betragte den fra Gaden, saaledes gik jeg den nu forbi
derhjemme. Efterhaanden lærte jeg hele dens rige
Indhold at kjende, dens mange Skuffer og Gjemmer, og jeg
var i alle Maader glad ved Secretairen. Dog saaledes
skulde det ikke blive. I Sommeren 1836 tillod mine
Forretninger mig at foretage en lille Tour paa Landet i
en otte Dage. Postillonen var bestilt til Kl. 5. Hvad
Tøi jeg behøvede at have med, var pakket ind om
Aftenen; Alt var i Orden. Allerede Kl. 4 vaagnede jeg,
men Billedet af de skjønne Egne, jeg skulde besøge,
virkede saa berusende paa mig, at jeg atter faldt i Søvn
eller i Drømme. Min Tjener vilde formodentlig unde
mig al den Søvn, jeg kunde faae, thi først Kl. 6 1/2
kalder han paa mig. Postillonen blæser allerede, og
skjøndt jeg ellers er utilbøielig til at lystre Andres
Befaling, saa har jeg dog altid gjort en Undtagelse med
en Postillon og hans poetiske Motiver. Hurtigt var jeg
paaklædt; jeg stod allerede i Døren, da falder det mig
ind: har Du ogsaa Penge nok i Din Tegnebog. Der
befandtes ikke mange. Jeg lukker Secretairen op for at
trække min Pengeskuffe ud og medtage hvad Huset
formaaer. See, da er Skuffen ikke til at bevæge. Ethvert
Middel er forgjæves. Det var saa fatalt som muligt.
Netop i dette Øieblik, da mit Øre endnu gjenlød af
Postillonens lokkende Toner, at støde paa saadanne
Vanskeligheder! Blodet steg mig til Hovedet, jeg blev
forbittret. Som Xerxes lod Havet pidske, saaledes
besluttede jeg at tage en forfærdelig Hævn. En Haandøxe
blev hentet. Med den bibragte jeg Secretairen et
Gruvækkende Hug. Hvad enten jeg nu i min Vrede slog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free