- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
29

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29
salig Sinteiiis blot enkelte Timer, der ere levede for
Evigheden.
Hvorfor blev jeg ikke født i Nyboder, hvorfor døde
jeg ikke som et lille Barn? Da havde min Fader lagt
mig i en lille Kiste, tåget mig selv under Armen, baaret
mig en Søndag Formiddag ud til Graven, selv kastet
Jord paa, halv høit sagt et Par kun for ham selv for
staaelige Ord. Kun den lykkelige Oldtid kunde det falde
ind, at lade de smaa Bøni græde i Elysium, fordi de
vare døde saa tidlig!.
Aldrig har jeg været glad: og dog har det altid
seet ud som om Glæden var i mit Følgeskab, som om
Glædens lette Genier dansede omkring mig, usynlige
for Andre, men ikke for mig, hvis Øie straalede af Fryd.
Naar jeg da gaaer Menneskene forbi saa lykkelig og glad
som en Gud, og de misunde mig min Lykke, da leer
jeg; thi jeg foragter Menneskene, og jeg hævner mig.
Aldrig har jeg ønsket at gjøre noget Menneske FJret,
men altid givet det Udseende af, at ethvert Menneske,
der kom i min Nærhed, blev krænket og forurettet.
Naar jeg da hører Andre rose for deres Trofasthed,
deres Retskaffenhed, da leer jeg; thi jeg foragter Men
neskene , og jeg hævner mig. Aldrig har mit Hjerte
været ibrhærdet mod noget Menneske, men altid, netop
nåar jeg var mest bevæget, har jeg givet det Udseende
af, at mit Hjerte var lukket og fremmed for enhver
Følelse. Naar jeg da hører Andre berømme for deres
gode Hjerte, seer dem elskede for deres dybe og rige
Følelse, da leer jeg; thi jeg* foragler Menneskene og
hævner mig. Naar jeg seer mig selv forbandet, afskyet,
hådet for min Kulde og Hjærteløshed: da leer jeg, da
mættes min Vrede. Dersom nemlig de gode Mennesker

*


*


*


*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free