- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
30

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30
kunde bringe mig til virkelig at have Uret, til virkelig
at gjore Uret — ja, da havde jeg tabt.
:::
Det er min Ulykke: ved Siden af mig gaaer altid
en Morderengel, og det er ikke de Udvalgtes Dør jeg
besprænger med Blod til Tegn paa, at han skal gaae
den forbi, nei det er deres Dør han netop træder ind
ad — thi først Erindringens Kjærlighed er lykkelig.
Vinen fryder ikke mere mit Hjerte; lidt af den gjør
mig veemodig, meget — tungsindig. Min Sjæl er mat
og kraftesløs, forgjæves hugger jeg Lystens Spore i
dens Side, den kan ikke meer, den reiser sig ikke mere
i sit kongelige Spring. Jeg har tabt al min Illusion.
Forgjæves søger jeg at hengive mig i Glædens Uende
lighed, den kau ikke løfte mig, eller rettere jeg kan
ikke løfte mig selv. Fordum nåar den blot vinkede, da
steg jeg let og sund og freidig. Naar jeg red langsomt
gjennem Skoven, da var det som om jeg fløi; nåar nu
Hesten skummer nærved at styrte, da synes jeg, at jeg
ikke kommer af Stedet. Ene er jeg, det har jeg altid
været; forladt, ikke af Menneskene, det vilde ikke smerte
mig, men af Glædens lykkelige Genier , der i talrig
Skare omringede mig, der overalt traf Bekjendte, overalt
viste mig* en Leilighed. Som en beruset Mand samler
Ungdommens kaade Vrimmel om sig, saaledes flokkedes
de om mig, Glædens Alfer, og mit Smil gjaldt dem. Min
Sjæl har tabt Muligheden. Skulde jeg ønske mig Noget,
da vilde jeg ikke ønske mig Rigdom eller Magt, men
Mulighedens Lidenskab, det Øie, der overalt evigt ungt,
evig! brændende seer Muligheden. Nydelsen skuffer,
Muligheden ikke. Og hvilken Viin er saa skummende,
hvilken saa duftende, hvilken saa berusende!
* *

*


*


*


*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free