- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
32

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32
hviskende, og ved min Side sidder et Barn og lytter til,
skjøndt det husker Alt, førend jeg fortæller det.
Solen skinner saa skjønt og livligt ind i mit Væ
relse, Vinduet staaer aabent i det næste ; paa Gaden er
Alt stille, det er Søndag-Eftermiddag ; jeg hører tydelig
en Lærke, der udenfor et Vindue i en af Nabogaardene
slaaer sine Triller, uden for det Vindue, hvor den
smukke Pige boer; langt borte fra en fjern Gade hører
jeg en Mand raabe med Reier, Luften er saa varm, og
dog er hele Byen som uddød. — Da mindes jeg min
Ungdom og min første Kjærlighed — da jeg længtes,
nu længes jeg kun efter min første Længsel. Hvad er
Ungdom? En Drøm. Hvad er Kjærligheden? Drøm
mens Indhold.
–;:
Noget vidunderligt er der hændt mig. Jeg blev
henrykket i den syvende Himmel. Der sad alle Guderne
forsamlede. Af særlig Naade tilstodes den Gunst mig
at gjøre et Ønske. „Vil Du", sagde Mercur, „vil Du
have Ungdom eller Skjønhed, eller Magt, eller et langt
Liv, eller den skjønneste Pige, eller en anden Herlighed
af de mange, vi har i Kramkisten, saa vælg, men kun
een Ting." Jeg var et Øieblik raadvild, derpaa hen
vendte jeg mig til Guderne saaledes: Høistærede Sam
tidige, jeg vælger een Ting, at jeg altid maa have Lat
teren paa min Side. Der var ikke en Gud, der svarede
et Ord, derimod gave de sig alle til at lee. Deraf slut
tede jeg, at min Bøn var opfyldt, og fandt, at Guderne
vidste at udtrykke sig med Smag; thi det havde jo dog
været upassende, alvorligt at svare: det er Dig ind
rømmet.

*


*


#

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free