- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
38

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38
af mig, at han skal have den første Plads. Og uagtet
jeg ingenlunde agler at skamme mig ved min Barnaglig
hed, uagtet den for mig altid vil beholde mere Betyd
ning og mere Værd end enhver udtømmende Betraglning,
netop fordi den er uudtømmelig, skal jeg dog gjøre et
Forsøg paa, ad Overveielsens Vei at bevise hans lovlige
Adkomst.
Det Lykkelige ved den classiske Frembringelse, det
som constituerer dens Classicitet og Udødelighed, er det
absolute Sammenhold af de tyende Kræfter. Dette
Sammenhold er saa absolut, at en senere reflekterende
Tid neppe engang for Tanken kan adskille det, som saa
inderlig er forenet, uden at løbe Fare for at vække eller
nære en Misforstaaelse. Naar man saaledes siger, at
det er Homers Lykke, at han fik det mest udmærkede
episke Stof, saa kan dette let give Anledning til, at
man glemmer, at vi bestandig have dette episke Stof
gjennem Homers Opfattelse, og at det, at det viser sig
som det mest fuldendte episke Stof, kun er os klart
i og med den Transsubstantiation, der tilhører Homer.
Udhæver man derimod Homers digteriske Virksomhed i
at gjennemtrænge Stoffet, saa løber man let Fare for
at glemme, at Digtet aldrig* var blevet det, det er, hvis
ikke den Tanke, hvormed Homer gjennemtrængte det,
var dets egen Tanke, hvis ikke Formen var Stoffets
egen Form. Digteren ønsker sit Stof; men, som man
siger, at ønske er ingen Kunst, det er ganske rigtigt,
og gjælder med stor Sandhed om en Mængde afmæglige
Digterønsker, At ønske rigtigt, det er derimod en stor
Kunst, eller rettere, det er en Gave. Det er det Ufor
klarlige og Hemmelighedsfulde ved Geniet, ligesom ved
en Ønskeqvist, der aldrig faaer det Indfald at ønske,
uden hvor Det er, den ønsker. At ønske har saaledes
en langt dybere Betydning end i Almindelighed, ja den
abstrakte Forstand forekommer det en Latterlighed, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free