- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
39

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39
den nærmest tænker det at ønske i Forhold til hvad der
ikke er, ikke i Forhold til hvad der er.
Der var en Skole af Æsthetikere, der, ved eensidigen
at udhæve Formens Betydning, ikke uden Skyld foran
ledigede den modsatte dertil svarende Misforstaaelse.
Det har ofte været mig paafaldende, at disse Æsthetikere
uden videre knyttede sig til den hegelske Philosophi, da
saavel et almindeligt Kjendskab til Hegel, som et særligt
til hans Æsthetik, forvisser om, at han fornemmelig i
æsthetisk Henseende høilig udhæver Stoffets Betydning.
Begge Dele høre imidlertid væsentlig sammen, og en
eneste Betragtning vil være tilstrækkelig til at vise dette,
da et saadant Phænomen ellers blev uforklarligl. Det
er i Almindelighed kun et enkelt Værk, eller en enkelt
Suite af Værker, der stempler den Enkelte som classisk
Digler, Kunstner o. s. v. Den samme Individualitet kan
have frembragt mange forskjellige Ting, men som staae
i intet Forhold hertil. Homer har saaledes ogsaa skre
vet en Batrachomyomachi, men er ikke ved. den bleven
classisk eller udødelig. At sige, at dette skulde have
sin Grund i at Æmnet er übetydelig!, er jo taabelig!,
da det Classiske ligger i Ligevægten. Dersom nu det,
der gjør en classisk Frembringelse til en classisk Frem
bringelse, ene og alene laae i den producerende Indivi
dualitet, saa maatte jo Alt hvad han frembragte være
classisk, i en lignende om end høiere Forstand som
Bien altid frembringer en vis Art af Celler. Vilde man
nu svare, at det kom deraf, at han havde været mere
heldig med det Ene end med Andet, saa havde man
egentlig* ikke svaret Noget. Deels er dette kun en for
nem Tautologi, der kun altfor ofte i Livet nyder den
Ære at blive anseet for at være et Svar, deels er det,
betragtet som Svar, svaret indenfor en anden Relativitet
end den, hvori der blev spurgt. Det oplyser nemlig
Intet med Hensyn til Forholdet mellem Stof og Form,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free