- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
42

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42
som Udgangspunkt for en saadan Classification gjælder
aldeles det Samme som om Stoffet. Til at begrunde en
Rangfølge kan altsaa den enkelte Side aldrig bruges;
thi den er bestandig for væsentlig til at være tilfældig
nok, for tilfældig til at begrunde en væsentlig Anordnen.
Men denne absolute gjensidige Gjennemtrængen, der gjør,
at nåar man vil tale distinkt, man ligesaa godt kan sige,
at Stoffet gjennemtrænger Formen, som at Formen gjen
nemtrænger Stoffet; denne gjensidige Gjennemtrængen,
dette Lige for Lige i det Classiskes udødelige Venskab,
kan tjene til at belyse det Classiske fra en ny Side og
begrændse det saaledes, at det ikke bliver for ampelt.
De Æsthetikere nemlig, der eensidig urgerede den digte
riske Virksomhed, have udvidet dette Bebreb saa meget,
at hiint Pantheon blev i den Grad beriget, ja overlæsset
med classiske Snurrepiberier og Bagateller, at den natur
lige Forestilling om en kølig Hal med enkelte bestemte
store Skikkelser aldeles forsvandt, og hiint Pantheon
snarere blev et Pulterkammer. Enhver i kunstnerisk
Henseende fuldendt lille Nethed er efter denne Æsthetik
et classisk Værk, der var sikkret absolut Udødelighed;
ja i dette Hocus-Pocus indrømmede man slige Smaating
allermest; skjøndt man ellers badede Paradoxer, frygtede
man dog ikke for det Paradox, at det Mindste egentlig
var Kunsten. Det Usande ligger i, at man eensidig ud
hævede den formelle Virksomhed. En saadan Æsthetik
kunde derfor kun holde sig en bestemt Tid, saa længe
man nemlig ikke blev opmærksom paa, at Tiden spottede
den og dens classiske Værker. Paa Æsthetikens Gebeet
var denne Anskuelse en Form af den Radikalisme, der
paa en tilsvarende Maade har yttret sig paa saa mange
Gebeter, den var en Yttring af det tøilesløse Subjekt i
dets ligesaa tøilesløse Indholdsløshed. Denne Stræben
som saa mange andre fandt imidlertid sin Betvinger i
Hegel. Det er overhovedet en sørgelig Sandhed med
Hensyn til den hegelske Philosophi, at den ingenlunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free