Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
det elskende Øre eensomt har indsuget, eensomt i den
store Folkemængde, übemærket i sit lønlige Skjul, hvad
det graadige Øre har opfanget, aldrig mættet, det gjerrige
Øre har gjemt, aldrig tryg, hvis sagteste Gjenlyd aldrig
har skuffet det speidende Øres søvnløse Opmærksomhed;
hvad man har levet i om Dagen, hvad man har gjenlevet
i Natten, hvad der har forjaget Søvnen og gjort den
urolig, hvad man har drømt om i Søvne, hvad man er
vaagnet op til for vaagen atter at drømme derom, for hvis
Skyld man sprang op midt i Natten af Frygt for at
glemme det; hvad der har viist sig for En i de mest
begeistrede Øieblikke, hvad man som en qvindelig Syssel
altid har havt ved Haanden ; hvad der har fulgt En i de
lyse, maaneklare Nætter, i eensomme Skove, ved Søens
Bredder, i de skumle Gader, midt i Natten, ved Morgenens
Frembrud, hvad der har siddet med paa Hesten, hvad
der har været Selskab i Vognen, hvad Hjemmet har
været gjennemtrængt af, hvad Værelset har været Vidne
til, hvad Øret har gjenlydt af, hvad der har gjennem
tonet Sjælen, hvad Sjælen har indspundet i sin fineste
Væv — det viser sig nu for Tanken; som hine gaade
fulde Væsener i Fortidens Fortællinger stige op fra
Havsens Bund indklædte i Tang, saaledes rejser det sig
op af Erindringens Hav indflettet i Minder. Sjælen bliver
veemodig og Hjertet blødt; thi det er ligesom man tog
Afsked med det, som skiltes man ad for aldrig saaledes
mere at mødes igjen hverken i Tid eller Evighed. Man
synes, man er det utro, at man har sveget sin Pagt,
man føler, man er ikke mere den samme, ikke saa ung,
ikke saa barnlig; man frygter for sig selv, at man skal
tabe hvad der gjorde En glad og lykkelig og riig; man
frygter for det man elsker, at det ved denne Forvandling
skal lide, skal vise sig* maaskee mindre fuldkominent, at
det muligen skal blive Svar skyldig! paa de mange
Spørgsmaal, ak, og da er Alt tabt, Trylleriet forsvundet,
og det lader sig aldrig fremkalde mere. Hvad Mozarts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
