- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
53

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53
sig som Princip, om det end først viser sig som Princip
i det Øieblik, det bliver udelukket. At Sandseligheden
har været til i Verden førend Christendommen, vilde
naturligviis være en høist taabelig Indvending imod mig,
da det jo følger af sig selv, at Det, der skal udelukkes,
bestandig er til førend Det, der udelukker det, om det
end i en anden Forstand først bliver til, idet det udelukkes.
Dette kommer igjen deraf, at det bliver til i en anden
Forstand, og derfor sagde jeg jo ogsaa strax, at dristig
vovet kun halvt er vundet.
Sandseligheden har altsaa vel været til før i Verden,
men ikke aandelig bestemmet. Hvorledes har den da
været til? Den har været til sjælelig bestemmet. Saa
ledes var den det i Hedenskabet, og hvis man vil søge
det fuldkomneste Udtryk herfor, saaledes var den det i
Grækenland. Men Sandseligheden sjælelig* bestemmet er
ikke Modsætning, Udelukkelse, men Harmoni og Samklang.
Men netop fordi Sandseligheden er sat som harmonisk
bestemmet, er den ikke sat som Princip, men som et
medlydende encliticon.
Denne Betragtning vil have Betydning til at belyse
den forskjellige Skikkelse, det Erotiske paa forskjellige
Udviklingstrin i Verdensbevidstheden antager, og derved
lede os hen til Bestemmelsen af det Umiddelbart-Erotiske
som identisk med det Musikalsk-Erotiske. I Græciteten
var Sandseligheden behersket i den skjønne Individualitet,
eller rettere sagt, den var ikke behersket; thi den var
jo ikke en Fjende, der skulde undertvinges, ikke en farlig
Oprører, der skulde holdes i Ave, den var frigjort til
Liv og Glæde i den skjønne Individualitet. Sandselig
heden var saaledes ikke sat som Princip ; det den skjønne
Individualitet constituerende Sjælelige var utænkeligl uden
det Sandselige; det Erotiske begrundet paa det Sandselige
var af denne Grund heller ikke sat som Princip. Elskoven
var overalt som Moment og momentviis tilstede i den
skjønne Individualitet. Guderne ikke mindre end Menne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free