Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
skent, kjendte dens Magt, Guderne ikke mindre end
Menneskene kjendte lykkelige og ulykkelige Elskovs-
Eventyr. I ingen af dem er imidlertid Elskoven tilstede
som Princip ; forsaavidt den var i dem, i den Enkelte,
var den der som et Moment af Elskovens almindelige
Magt, hvilken imidlertid intetsteds var tilstede, og derfor
end ikke for den græske Forestilling eller i den græske
Bevidsthed. Man kunde indvende mig, at Eros var jo
Guden for Elskov, i ham maatte man altsaa tænke sig
Elskoven som Princip tilstede. Men fraseet nu, at Elskoven
dog atter her ikke hviler paa det Erotiske, saaledes som
dette baseres paa det Sandselige alene, men paa det
Sjælelige, saa bliver der tillige en anden Omstændighed
at bemærke, som jeg nu lidt nærmere skal udhæve.
Eros var Guden for Elskov, men vai- ikke selv forelsket.
Forsaavidt de øvrige Guder eller Mennesker sporede
Elskovens Mag! i dem, da tilskrev de Eros dette, hen
førte det til ham, men Eros selv blev ikke forelsket; og
forsaavidt det hændte ham engang, saa var dette en
Undtagelse, og skjøndt Elskovens Gud, stod han dog i
Antal paa Eventyr langt tilbage for de øvrige Guder,
langt tilbage for Menneskene. At han blev forelsket,
dermed er vel ogsaa nærmest udtrykt, at ogsaa han
bøiede sig for Elskovens almindelige Magt, som saaledes
paa en Maade blev en Magt udenfor ham selv, der afviist
ira ham nu slet intet Sted havde, hvor den kunde soges.
Hans Elskov er heller ei baseret paa det Sandselige,
men paa det Sjælelige. Det er en ægle græsk Tanke,
at Elskovens Gud ikke selv er forelsket, medens alle
Andre skyldte ham at de ere det. Tænkte jeg mig en
Gud eller en Gudinde for Længsel, saa vilde det være
ægle græsk, at medens Alle, der kjendte Længsels søde
Uro eller Smerte, henførte det til dette Væsen, dette
Væsen selv Intet kjendte til Lamgsel. Jeg veed ikke
nærmere at betegne det Mærkelige ved dette Forhold
end ved at sige, det er det Omvendte al" et repræsentativt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
