- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
62

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62
saaledes som jo Barnets første Lallen igjen er musikalsk.
Her kan der dog vel ikke være Tale om, at Musiken ei
et fuldkomnere Medium end Sproget, eller at Musiken
er el ligere Medium end Sproget , med mindre man
antager, at det at sige : uh, er mere værd end en heel
Tanke. Men hvad følger nu heraf: overalt hvor Sproget
hører op møder jeg det Musikalske? Dette er dog vel
det fuldkonmeste Udtryk for, at Musiken overalt be
grændser Sproget. Heraf vil man tillige see, hvorledes
elet hænger sammen med hiin Misforstaaelse, at Musiken
skulde være et rigere Medium end Sproget. Idet nemlig*
Sproget hører op, Musiken begynder, idet, som man
siger, Alt er musikalsk, saa gaacr man ikke frem, men
man gaacr tilbage. Deraf kommer det, at jeg, og deri
vil maaskee ogsaa Kyndige give mig Ret, aldrig har
havt Sympathi for den sublimere Musik, der mener ikke
at behøve Ordet. Den mener nemlig i Reglen at være
høiere end Ordet, uagtet den er ringere. Nu kunde man
vel gjøre mig følgende Indvending: hvis det er sandt,
at Sproget er et rigere Medium end Musiken, saa er det
übegribeligt, at det er forbundet med saa stor Vanske!ig
hed æsthetisk at gjøre Rede for del Musikalske, übe
gribeligt, at Sproget her bestandig viser sig som et
fattigere Medium end Musiken. Dette er imidlertid
hverken übegribeligt eller uforklarligl. Musiken ud
trykker nemlig bestandig det Umiddelbare i dets Umiddel
barhed; deraf kommer det ogsaa, at Musiken i Forhold
til Sproget viser sig først og sidst, men deraf indsees
ogsaa, at det er en Misforstaaelse at sige, at. Musiken
er et fuldkomnere Medium. I Sproget ligger Reflexionen,
og derfor kan Sproget ikke udsige det Umiddelbare.
Reflexionen dræber det Umiddelbare, og derfor er det
umulig! i Sproget at udsige det Musikalske; men denne
Sprogets tilsyneladende Fattigdom er netop dets Rigdom.
Det Umiddelbare er nemlig* det Übestemmelige, og der
for kan Sproget ikke opfatte det; men det, at det er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free