- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
63

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63
Übestemmelige, er ikke dets Fuldkommenhed men en
Mangel ved det. Dette anerkjender man indirekte paa
mange Maader. Saaledes, for blot at anføre et Exempel,
siger man: jeg veed egentlig ikke at gjøre Rede for,
hvorfor jeg gjør dette eller hiint saa eller saa, jeg gjør
det efter Gehøret. Man brager her ofte om Ting, der
staae i intet Forhold til det Musikalske, et Ord, hentet
fra Musiken, men betegner tillige herved det Dunkle,
Uforklarede, Umiddelbare.
Er nu det Umiddelbare, aandelig bestemmet, Det
der egentlig kommer til Udtryk i det Musikalske, saa
kan man atter nærmere spørge, hvad det er for en Art
af det Umiddelbare, der væsentlig er Musikens Gjenstand.
Det Umiddelbare, aandelig bestemmet, kan være bestemmet
saaledes, at det falder ind under Aand, og da kan det
vel finde sit Udtryk i det Musikalske, men dette Umiddel
bare kan dog ikke være Musikens absolute Gjenstand,
thi da det er bestemmet saaledes, at det skal falde ind
under Aand, saa er derved antydet, at Musiken er paa
et fremmed Gebeet, den danner et Forspil, som bestandig
ophæves. Er derimod det Umiddelbare, aandelig bestemmet,
bestemmet saaledes, at det falder udenfor Aand, da har
Musiken heri sin absolute Gjenstand. For det første
Umiddelbare er det et Uvæsentligt, at det udtrykkes i
Musik, medens det er væsentligt for det, at det bliver
Aand og altsaa udtrykkes i Sproget; for dette derimod
er det et Væsentligt, at det udtrykkes i Musik, det kan
alene udtrykkes deri, kan ikke udtrykkes i Sproget, da
det er aandelig bestemmet saaledes, at det falder udenfor
Aanden og altsaa udenfor Sproget. Men det Umiddelbare,
der saaledes udelukkes af Aanden, er den sandselige
Umiddelbarhed. Denne tilhører Christendommen. Den
har i Musiken sit absolute Medium, og heraf lader det
sig ogsaa forklare, at Musiken i den antike Verden ikke
egentlig blev udviklet, men tilhører den christelige. Den
er da Mediet for det Umiddelbare, der, aandelig bestemt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free