- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
69

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69
end han skal være; thi dette bliver han i en vis For
stand øieblikkelig, saasnart han bliver Individ. Men ved
at blive Mere, bliver han Mindre, han ophører at være
Ideen. Derfor kan man ikke indromme ham Replik.
men Musiken bliver det eneste adæqvate Udtryk, og det
er derfor mærkeligt, at saavel Figaro som Don Juan,
saaledes som de ere udgangne fra Mozarts Haand, høre
til opera seria. Betragter man nu Pagen saaledes som
en mythisk Figur, saa vil man finde i Musiken udtrykt
det Eiendommelige for det første Stadium.
Det Sandselige vaagner, dog ikke til Bevægelse,
men til stille Qviescents, ikke til Fryd og Glæde, men
til dyb Melancholi. Attraaen er endnu ikke vaagnet,
den er tungsindig anet. I Attraaen er bestandig det
Attraaede, det stiger op af denne og viser sig i en for
virrende Dæmren. Dette Forhold foregaaer for det Sand
selige, ved Skygger og Taager fjernes det, ved Afspeiling
i disse bringes det nærmere’. Hvad der vil blive Attraaens
Gjenstand eier Attraaen, men eier det uden at have
attraaet det, og eier det saaledes ikke. Dette er den
smertelige, men ogsaa ved sin Sødme bedaarende og for
tryllende Modsigelse, der med sit Veemod, sit Tungsind
gjennemlyder dette Stadium. Dens Smerte ligger nemlig
ikke i, at der er for Lidet, men snarere i at der er for
Meget. Attraaen er stille Attråa, Længselen stille Længsel,
Sværmeriet stille Sværmeri, hvori Gjenstanden dæmrer
og er denne saa nær, at den er i denne. Det Attraaede
svæver over Attraaen, synker ned i den, uden at dog
denne Bevægelse skeer ved Attraaens egen tiltrækkende
Kraft, eller fordi der attraaes. Det Attraaede svinder
ikke bort, snoer sig ikke ud af Attraaens Favntag, thi
da vilde Attraaen netop vaagne; men det er uden at
være attraaet for Attraaen, som derfor netop bliver tung
sindig, fordi den ikke kan komme til at attraae. Saa
snart Attraaen vaagner, eller rettere, i og med dens
Vaagnen skilles Attraaen og Gjenstanden for Attraaen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free