- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
103

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
at man dunkelt har følt Vanskeligheden med Hensyn til
Mediet, indtil Mozart opdagede Mediet og Ideen. Fra
det Øieblik af er Ideen først kommen til sin sande Værclig
hed, og har da atter mere end nogensinde udfyldt et
Tidsrum i det individuelle Liv, men saa satisficerende,
at Trangen til digterisk at udskille det i Phantasien Op
levede ikke blev til en poetisk Nødvendighed. Dette er
igjen et indirekte Beviis for den Mozartske Operas
absolute classiske Værdi. Det Ideale i denne Retning
havcle allerede fundet sit i den Grad fuldendte kunstner
iske Udtryk, at det vel kunde virke fristende men ikke
fristende til digterisk Produktivitet. Fristende har den
Mozartske Musik vistnok været; thi hvor var der vel
et ungt Menneske, der ikke har havt Øieblikke i sit Liv,
da han havde givet sit halve Rige for at være en Don
Juan, eller maaskee det hele, da han havde givet sin
halve Levetid for eet Aar at være Don Juan, eller
maaskee sin hele. Men derved blev det da ogsaa; de
dybeste Naturer, der vare berørte af Ideen, de fandt en
hver, endog den sagteste Luftning, udtrykt i Mozarts
Musik, de fandt i dens grandiose Lidenskab et fuldtonigt
Udtryk for hvad der bevægede sig i deres eget Indre,
de fornam, hvorledes hver Stemning stræbte hen til him
Musik, ligesom Bækken haster hen for at tabe sig i
Havets Uendelighed. Disse Naturer fandt i den Mo
zartske Don Juan ligesaa meget Text som Commentar,
og medens de saaledes gled hen og ned i dens Musik,
nød Glæden af at tabe sig selv, vandt de tillige Beun
dringens Rigdom. Den Mozartske Musik var i ingen
Henseende for snæver, tværtimod, deres egne Stemninger
udvidedes, antoge en overnaturlig Størrelse, idet man
gjenfandt dem i Mozart. De lavere Naturer, som
ingen Uendelighed ane, ingen Uendelighed fatte, Fuskerne,
som meente selv at være en Don Juan, fordi de have
knebet en Bondepige i Kinden, slynget deres Arm om
en Opvartningspige eller bragt en lille Jomfru til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free